HF FUNDAMENTET

HF FUNDAMENTET

For dig der vil studere på en helt ny måde

HF-fundamentet er et tilbud for sårbare unge der af forskellige årsager har svært ved at komme i gang med og/eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelsen er særlig tilrettelagt til at støtte unge med angst og andre svære problematikker til at gennemføre en HF.

HF- fundamentet er et samarbejde mellem Aarhus HF og VUC og Fundamentet.

Du bliver del af en fast klasse, og der bliver mulighed for at deltage i sociale arrangementer både på Fundamentet og ved Aarhus HF og VUC.
Du får tilknyttet en frivillig studiementor, som kan hjælpe både med personlige og faglige udfordringer og følger dig gennem hele dit uddannelsesforløb.

Du kan kontakte os på vibeke@fundamentet.org, hvis du gerne vil optages eller høre mere.

HF-FUNDAMENTET ER SÆRLIGT TIL DIG SOM:

– Gerne vil have en adgangsgivende gymnasial uddannelse

– Har gennemført folkeskolens 9. eller 10. klasses afgangsprøve. Du kan tidligst starte et år, efter du har taget folkeskolens afgangsprøve – gælder også, hvis du i grundskolen eller på en efterskole afslutter 10. klasse med eksamen. Bemærk at hvis du går på 10. skoleår kan du godt blive optaget til sommer.

– Har beskrevne udfordringer som f.eks. angst, depression eller ADHD som gør at du har brug for særlig støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

– Gerne vil arbejde med egne udfordringer

UDDANNELSENS OPBYGNING:

I skemaet kan du se, hvordan uddannelsen er opbygget. 

For alle tre år gælder, at du:

  • har tilknyttet en studiementor, som kan hjælpe med struktur, overblik og det faglige
  • på særligt udfordrende dage har mulighed for at være hjemme
  • har mulighed for at gøre brug af Fundamentets tilbud


KOMMENDE STUDIESTARTER:

AUGUST 20202 (FYLDT)

AUGUST 2021

AUGUST 2022

AUGUST 2023

SU og økonomi

Du vil på HF-Fundamentet leve op til de krav der er til at få SU med 23 lektioner ugeligt. 

Sådan kommer du i gang

Du kan booke en samtale ved studievejlederen på Aarhus HF og VUC Marie Vestergaard MVE@Aarhushfogvuc.dk eller kontakte projektkeder Vibeke Bertelsen fra Fundamentet på vibeke@fundamentet.org.

Du bliver også en del af Fundamentets andre tilbud

Når du starter i HF Fundamentet, får du samtidig også mulighed for at bruge Fundamentets øvrige muligheder og tilbud. Der kommer mange forskellige andre unge i huset, og sammen med dem har du mulighed for gratis:

  • Fitnesshold tre gange ugentligt
  • Angsthåndtering
  • Ture ud af huset (overnatninger, gåture, teater, biograf, udstillinger osv)
  • Ugentlige sociale aktiviteter som rollespil, e-sport, KREA, brætspil mm. 

Du kan se, hvad vi laver sammen fra uge til uge her.

IMG_0133-scaled

Vibeke

Projektleder, HF Funda

vibeke@fundamentet.org 
20490314

Skærmbillede 2021-11-08 kl. 13.12.29

Holger

HF Fundamentet

holger@fundamentet.org 
30144352

Skærmbillede 2021-11-08 kl. 13.12.24

Mette

HF Fundamentet

mette@fundamentet.org 
93101961

IMG_0603

Louise

HF, Barselsvikariat (01 jan - 15 april)

louise@fundamentet.org 
42412003

Foreningen Fundamentet  /  CVR: 35428682  /   Info@fundamentet.org / Reg: 8401 Konto: 0001275405 / MobilePay: 80750